Fagligprofil
Skolen arbejder målrettet med en strategi, der tilskynder øget faglighed på skolen. Skolen har udviklet en faglig profil, der stiller skarpt på Kommunikation og Medier.
”Vi skal til enhver tid anvende relevante og nye medier i undervisningen for at sikre de bedste forudsætninger for elevernes læring, trivsel og sociale udvikling.
Arbejdet med kommunikation og medier skal gå som en rød tråd gennem skolens virke.”
Profilen er med til at løfte både elever og personales faglighed, og skabe mere trivsel og bedre læring for eleverne på Strandparkskolen.
Skolen har valgt to lærere, begge IT-vejledere, som udviklere og ambassadører af profilen sammen med skolens ledelse og skolens ressourcecenter. Udviklingen foregår i tæt samarbejde med Pædagogisk IT i Børne- og Ungdomsforvaltningen.